En original udgivelse · Prøvespil, den kropslige musikers laboratorium
Myter & virkelighed
Fra en bunden krop til levende bevægelse
Fransk udgave · Marc Papillon Éditions – 2026
Udkommer snart
Bogen
Bagsidetekst
Et solidt fundament for din egen forskning
»Rank ryg.« »Slap af i skuldrene.« »Pust maven op.« »Lad armens vægt falde.« Og når intet af det er nok: »Øv mere.«
Hver af disse anvisninger forsøger at rette op på noget virkeligt. Men når de stivner til absolutte regler, ender de med at koste dyrt: gestussen spænder op, arbejdet bliver tungere, og smerten sætter sig undertiden dér, hvor man mindst ventede den.
Denne bog tager disse vedtagne sandheder op én efter én (holdningen, afspændingen, armens vægt, vejrtrækningen, smerten, øvetimerne, gentagelsen, kontrollen) og holder dem op mod det, klinikken, anatomien og forskningen i motorisk læring i dag gør det muligt at sige. Den fører ikke sag mod pædagogikken: den forfiner den.
Ni variationer, et interludium, hvor kroppen endelig får ordet, og en overbevisning: Det sande mål for en praksis er muligheden for at blive ved med at søge, lære og spille i morgen.
Uddrag
Ouverture
Musikeren arbejder. Han øver, søger, begynder forfra, og når en passage gør modstand, eller en smerte sætter sig, gør han det, man altid har lært ham: Han øver mere, kontrollerer mere, prøver at slappe mere af. Jeg har arbejdet med rigtig mange musikere, og jeg har knap mødt nogen, der mangler vilje. Det er næsten aldrig anstrengelsen, du mangler. Hvad nu, hvis problemet ikke skyldtes for lidt arbejde, men det, man har bedt dig om at arbejde med?
Du kender dem, de sætninger. Man har bedt dig om at holde dig rank og holde op med at bevæge dig, om at slappe af i skuldrene og puste maven op; man har lært dig at lade armens vægt falde og holde håndleddene bløde og så, når intet af det var nok, at øve mere. Modtaget i barndommen og undertiden gentaget over for dine egne elever går de i arv fra generation til generation, uden at nogen sætter spørgsmålstegn ved dem. Det er fejl, og det er på tide at holde op med at give dem videre.
Det mest forvirrende er, at disse fejl ikke forhindrer fremskridt. Du kommer videre trods dem, langsommere, end du gerne ville, og for prisen af en betydelig anstrengelse, og netop dette fremskridt gør tvivlen vanskelig, fordi det synes at give anvisningen ret. Hovedet konkluderer, at det er nok at holde ved; kroppen kompenserer i stilhed, indtil den dag den gør sig hørt for enden af kæden, i hænderne eller i læberne.
Det ser ikke umiddelbart særlig positivt ud at pille myter fra hinanden. Men at holde op med at gøre det, der skader, giver resultater, som til gengæld er det.
Ouverture
Indhold
Musikeren mangler ikke vilje
Variation I
Den perfekte holdning findes ikke
1.1 »Rank ryg«: holdningen som fotografi
1.2 »Hold op med at bevæge dig«: holdningen som minimal dans
Variation II
Afspænding er ikke opgivelse
2.1 Giv spændingen oprejsning: tonusskyderen
2.2 »Slap af«: mental ro, tonisk krop
2.3 Kontrol og beherskelse
Variation III
Hånden begynder før hånden
3.1 Skulderen, gestussens rod
3.2 Armens vægt, et blændværk
3.3 Fast håndled, afspændte fingre
3.4 Tommelfingeren og fingerpuden
Variation IV
Luften går ikke ned i maven
4.1 »Pust maven op«
4.2 Den beroligende indånding, åndedrætspausens oprejsning
4.3 Træk vejret i rytmen: ansigt, maske, tunge, musikalsk indsats
Interludium
Kroppen tager ordet
En lærer, en musiker, en kliniker … og kroppen, der endelig holder op med at kompensere i stilhed.
Variation V
Smerte er ingen medalje
5.1 Signalet og beviset
5.2 Karpaltunnelen og kompressioner i flere niveauer
5.3 Hvile, udstrækning, opvarmning, sport: udred ritualerne
Variation VI
Antallet af timer siger næsten intet
6.1 Myten om tælleren
6.2 Den reelle belastning
6.3 Et partitur for øvningen
Variation VII
Gentage uden at gentage sig selv
7.1 Automatisere uden at fastlåse
7.2 Variere, forstyrre
7.3 Fem måder at undgå at gentage sig selv på
Variation VIII
Hjernen adlyder ikke ordrer
8.1 At forstå er ikke at forandre
8.2 Fejlen, langsomheden, aflæringen: tre versioner af den samme gestus
Variation IX
Fokal dystoni
9.1 Hvad dystoni ikke er
9.2 Når en overindlært gestus ikke længere kan forandre sig
9.3 Hold mulighederne åbne: genoptræne, forebygge
Coda
At spille længe
Pas på denne krop: det er den, der skal spille.
Udgivelse
Myter & virkelighed
Udkommer snart.
Fransk udgave · Marc Papillon Éditions – 2026