Musiker, skuespiller, danser
Kunstnerens anatomi
Illustreret bog, 265 sider.
Marc Papillon Éditions – 2024
At bladre i denne bog er som at begive sig ud på en rejse fra akt til akt, gennem tiden og livets aldre, og på hver side opdage et nyt tema. Hensigten er ikke at give en detaljeret analyse af hvert tema, men snarere at tegne et panorama, en samling af emner, der gør det muligt for kunstneren at jonglere bevidst med de mange facetter af sin kunst og sit væsen.
Hver side er tænkt som en anledning til eftertanke, en opfordring til personlig udforskning og en hjælp til at forstå, hvordan krop og sind spiller sammen i den skabende proces.
Musikere, skuespillere og dansere arbejder med de samme redskaber: en krop, et åndedræt, en opmærksomhed og følelser. Deres udtryksformer er forskellige, men deres sprog er fælles. Kunstnerens anatomi henvender sig til dem alle tre.
Bogen følger en kunstners liv i syv akter, fra den tidlige barndom til seniorårene, og gennemgår mere end hundrede temaer, illustreret med forfatterens egne fotografier. Den er indledningen til serien Musikerens anatomi.
En musiker bruger det meste af sin arbejdstid på sit instrument, sit repertoire og de svære passager. Alligevel rækker det, der former spillet, langt ud over den ramme: hvordan man sover, restituerer, trækker vejret og sidder, ens forhold til fejl og kritik, den selvtillid, der blev bygget op eller slået i stykker i barndommen, ungdomsårenes omvæltninger, balancen mellem privatliv og arbejdsliv, og måden man bliver ældre på sammen med sin kunst.
Disse temaer er grundlæggende, men de bliver sjældent behandlet bevidst. Instrumentalundervisningen giver dem kun lidt plads, og musikeren går som regel igennem dem uden at sætte ord på dem. Ikke desto mindre virker de hele tiden i baggrunden, på teknikken såvel som på glæden ved at spille.
Bogen gør ikke krav på at behandle hvert enkelt tema i dybden. Den tilbyder et overblik: hver side åbner en dør, sætter nogle pejlemærker og inviterer læseren til at genkende det i sit eget forløb, som fortjener, at man standser op ved det. Det er ved at mangfoldiggøre synsvinklerne, at man til sidst kan fornemme, hvordan krop, hoved og hjerte arbejder sammen i den kunstneriske bevægelse.
Præludium
At gentænke selvtilliden · Udvikle, handle og forbinde · Mobil stabilitet · Den logiske spiral i læring og forskning · Anatomi i selvstændighedens tjeneste · Disciplin · Tålmodighed · Kunstnerens udfordringer · At have det sjovt er at spille bedre · En mental tilgang til kunsten · Retten til at fejle · Musikalske nuancer · Hypermobilitet og angst · Den kropsligt fornemmede rytme · Paradokset mellem hypertilpasning og ufleksibilitet · Beherskelse af kroppen som helhed · Kompetencer · Ustabilitet · Kunstnerens kropsforankrede kognition
Akt I · Tidlig barndom
Vigtig, men ikke alvorlig · Talent og mytologi · Fosterets udvikling · Psykomotorik · Sansemæssig udforskning · At opdage kroppen · At gå · De første følelser knyttet til musik · At lytte til musik · At lære det musikalske sprog · Søskende og opdagelser · At lære at synge · At lære at danse · Den unge musikers hjerne
Akt II · Barndom
Hjernens plasticitet · Kreativitet · At turde skuffe · Sceneskræk og angst · Selvkritik · Barnet, der bliver kritiseret · Vedholdenhed og regelmæssighed · At forvalte sin tid · Tolerance over for de tidlige fejltrin · At finde sin stemme · Særligt begavede børn · Jagten på præstation · Ødelæggende konkurrence · Kollektiv improvisation · At lære aktiv lytning · Opvarmning og udstrækning · De første skridt i improvisation · Funktionel anatomi og pædagogik · Divergens og konvergens · Kunstnerisk forskning · Instrumentalteknik · Improvisation · Musiker – skuespiller – danser – instruktør
Akt III · Ungdom
Hormonerne · Ungdom og frigørelse · Forældrenes støtte · Vækst · Forskellen på selvtillid og selvværd · Selvtillid · Kropsholdning og selvtillid · Selvværd · Stresshåndtering · Tværfaglighed · At opdage andre kunstneriske udtryk · Ambitiøse sceneprojekter · Pres udefra · Fysisk aktivitet · Efteruddannelse, inspiration og påvirkninger · At leve med det ufuldkomne · Vejen ind i arbejdslivet · Behovet for støtte · At opbygge en identitet · Afhængighed
Akt IV · Ung voksen
No pain, you gain! · Et dybt ønske om at blive bedre · At udvikle nye kompetencer · Balancen mellem privatliv og arbejdsliv · Selvstændighed – stimulering – udvikling · At passe på sit helbred · Optræden på scenen · Adfærdsmæssig holdning · At skabe stærke sociale bånd · Kost · Vejrtrækning · En god siddestilling · Sikkerhed og selvværd · Tålmodighed og vedholdenhed uden at slide sig op · At give videre · Mellem kontrol og følsomhed
Akt V · Voksen
Samarbejdsprojekter og selvaccept · Ud over fiasko og succes · Socialt engagement · Søvnkvalitet · Dynamisk meditation · Aktiv restitution · Koncentration og præstation · Mål og motivation · Visualisering og positiv tænkning · At give sin kunnen videre
Akt VI · Ung senior
Inspiration og efterligning · At nyde · Visdom og distance · Mellem pres og inspiration · At blive ved med at nyde · Vækst og anerkendelse · Hukommelse, kunst og identitet · Konstruktiv utålmodighed
Akt VII · Senior
At forvalte sin tid · I dag bliver min dag – jeg skal bare spille · At give sig tid til at mærke · Spil som et barn · En positiv indstilling for kunstnere · Glad uden grund som et barn · Ud over normerne · MAD – musikere, skuespillere, dansere · Skabende kærlighed · Nye kunstnere · Vidensens usikkerhed · Kernen i musikalsk læring · At give sig tid · Intelligens og læring · At være sig selv med sine fejl
Ridekunst og musik: to verdener, der synes at ligge meget langt fra hinanden.
På den ene side ridearbejdet, der engagerer hele rytterens krop, sammen med kendskabet til, beherskelsen af og respekten for en anden krop: hestens.
Den passionerede rytter hengiver sig helt til sin firbenede partner, under trænings- og dressurpas, men også i den krævende daglige rutine med at passe og pleje hesten, og der skabes et enestående bånd.
På den anden side er der musikken. Selv valgte jeg strengeinstrumenterne: først bratschen, siden violinen, instrumenter med en ubestridelig følelsesmæssig kraft, der kræver led, som arbejder på nogle få millimeter – afgørende for at skabe en musik, der er ren og udtryksfuld. Vi står alene med vores forventninger og vores grænser, ofte med en statisk krop, der må finde sig i at gentage i timevis, undertiden til det punkt, hvor der opstår funktionelle forstyrrelser.
Dengang var jeg 16 og nægtede at vælge mellem ridekunsten og violinen. Men intensiteten i det fysiske arbejde, timerne til hest i al slags vejr, det tekniske og gentagende arbejde på violinen… Trods fantastiske mentorer endte den manglende dybe bevidsthed om min egen krop med at hæmme mit spil, og endnu en senebetændelse tvang mig til hvile.
På det videregående trin på konservatoriet begyndte min krop at lide under alle de krav, jeg stillede til den – en blanding af fysiske og mentale spændinger. Det var takket være denne periode med eftertanke, at jeg var så heldig at begynde at arbejde med Marc Papillon på Musikerklinikken i Paris.
Hans passion for at optimere bevægelsen og sætte musikerens glæde i første række ændrede mit liv for næsten 15 år siden. Hans viden og den måde, han giver den videre på, gjorde det muligt for mig at tæmme mine grænser og siden skubbe dem ud over, hvad der syntes muligt. Hans syn supplerede perfekt mit arbejde på konservatoriet – og på hesteryggen.
Jeg lærte at kende min krop og gøre den til min holdkammerat på eventyret, så jeg kunne spille violin på min frit løbende hest under forestillinger.
I samarbejde med Marc Papillon drev jeg hjælpernes uafhængighed til det yderste, med glæde, muskeltonus og lethed:
Min krop fra navlen til tæerne er helliget min hest: kontrollen med min kropsvægt, mine bens bevægelser, retningen af mit haleben og min vejrtrækning har alle forskellige betydninger for min hest, der løber helt frit. Kun min stemme supplerer af og til styringen.
Den øverste del af min krop skal forblive smidig og stabil, så jeg kan spille med buen og få violinens strenge til at vibrere uden at klemme om halsen med venstre hånd, der skal være fri til at binde tonerne sammen, og samtidig holde min nakke fri for enhver sammentrækning, der ville gøre harmonien umulig. Så kan der opstå en afbalanceret symbiose mellem den øvre og den nedre del af min krop.
Så er der kun tilbage for min hest Ti Amo og mig at give slip og skabe et enestående, bevægende og kunstnerisk øjeblik foran publikum.
Tak, Marc, fordi du hjalp mig med at gøre denne drøm til virkelighed!
Til dig, der læser disse linjer: Jeg håber, du i denne bog vil finde inspirationen til at skubbe dine fysiske og mentale grænser med bevidsthed og glæde!
Solal Comparini
Bestil bogen
Kunstnerens anatomi
Illustreret bog, 265 sider.
Marc Papillon Éditions – 2024




