Trommer og slagtøj

Det hele begynder med en idé. Måske vil du gerne ind i et orkester. Måske vil du løfte dit spil op på et helt nyt niveau.

Funktionel anatomi i hjertet af din teknik – i musikkens tjeneste!

I musikerens daglige praksis er kroppen et redskab i det musikalske udtryks tjeneste.

Den bærer kunstnerens musikalske valg og intentioner. Den er det primære bindeled mellem tankerne og de lyde, der kommer ud for enden af processen.

Dette bindeled kan forstyrres af forskellige spændinger, både mentale og muskulære.

At opnå den »perfekte« bevægelse kræver et fint samspil mellem sind og krop.

Med andre ord en perfekt symbiose mellem perception, intention og udførelse.

Det tager lang tid at lære et instrument, før spillet bliver flydende og udtryksfuldt.

Musikerens øre analyserer øjeblikket og sender informationen til hjernen, som derefter »kommanderer« de lemmer, der indgår i den instrumentale bevægelse.

Af denne bevægelse fødes lyden. Af denne lyd, og af dem der går forud for eller følger efter den, fødes musikken.

Mange parametre spiller ind i dette fænomen:

Vejrtrækning – stress – mental forberedelse – funktionel fysiologi – fysiske evner – muskulære fornemmelser – spændinger – ergonomi – stilling ved instrumentet…

Efter mesterligt at have udforsket og forklaret alle disse fænomener for andre instrumentfamilier vender Marc Papillon sig i denne bog mod trommeslagere og slagtøjsspillere.

Afhængigt af musikstil og sammenhæng kan trommeslagerens »rolle« variere meget.

Den nødvendige kraft, frasernes finesse, rytmisk præcision, uafhængighed og koordination er trommefærdigheder, der alle kræver stor kontrol over kroppen.

Hertil kommer, at trommesættet er et instrument, der involverer alle fire lemmer.

For en trommeslager afhænger den lethedens koreografi, som Xavier Gagnepain har defineret, af en lang række parametre.

Siddestillingen på taburetten og dens højde – greb om stikkerne – opstilling af trommer og bækkener – kontrol over vejrtrækning og stress – ryggens stilling – samspillet mellem håndled, underarme, overarme og skuldre – frigørelse efter hvert slag – fødderne på pedalerne – anklerne…

Alle disse parametre hænger naturligvis sammen med den enkelte trommeslagers kropsbygning.

Derfor forekommer det mig afgørende at kende sin krop og de forskellige muskelgrupper, der indgår i trommespillet.

Uden nogen form for dogmatisme vil Marc Papillon i denne bog hjælpe os til bedre at forstå og bedre mærke de fysiske udfordringer, så enhver kan undgå de lidelser, der alt for ofte følger med intensivt trommespil: forskellige former for senebetændelse, rygsmerter, nakkesmerter, lændesmerter…

Forklaringernes klarhed og illustrationernes relevans vil, det er jeg sikker på, gøre det muligt for enhver at befri sig for al spænding og samtidig forbedre både hastighed og musikalitet ved at bringe denne utrolige ligning, der forbinder bevægelse og musik, i balance.

Franck Agulhon – trommeslager og pædagog

»Float like a butterfly, sting like a bee« (svæv som en sommerfugl, stik som en bi)

Denne replik fra Muhammad Ali, som den store Roy Haynes selv tydede for mig, idet han ligesom Miles Davis drog en parallel mellem trommeslageren og bokseren, dukker ofte op i min undervisning, eller når jeg forsøger at forklare swing eller groove på trommer for elever i alle aldre og på alle niveauer: »Svæv som en sommerfugl, stik som en bi!«

»Svæv som en sommerfugl, stik som en bi!« For mig udtrykker det i hvert fald en del af det, trommeslageren bør stræbe efter, helst med en reel bevidsthed om, hvordan kroppen bruges optimalt. At føle rytmen er én ting; at omsætte den følelse er en anden. Efter en lang læretid bør trommeslageren, bandets sande hjerte, efter min mening udgøre en smidig og dynamisk helhed, der forener lethed eller kraft med et solidt fundament, ro med energi, præcision med hastighed – uden nogensinde at glemme den musik, han akkompagnerer eller skaber… Så den dag en Papillon (fransk for sommerfugl) bankede på min dør, anbefalet af en tidligere praktikant, som jeg havde vejledt til den statslige pædagogeksamen, og som havde set, hvordan jeg arbejder med eleverne, var det bestemt ikke noget tilfælde! Eller måske var det? Men Marc Sommerfugl, der vil tilgive mig, at jeg leger med hans efternavn, kom ikke kun for at bede mig skrive et forord til sin seneste bog. Uden nogen form for missionering, men med åbenlys passion for sine udforskninger (især hans arbejde med at forebygge dystoni), tog han sig tid til at forklare mig alle sider af sit arbejde og sin tilgang, som han frem for alt opfatter som fysiologisk forebyggende. I løbet af vores møde gjorde han mig blandt andet opmærksom på betydningen af visse udtryk og viste mig, hvordan dårligt valgte eller misbrugte ord kan føre til reel skade.

At bede en elev om at »slappe af« i skuldrene eller at tale om et »løst« håndled – udtryk, som mange lærere bruger hver dag – forekommer da også absurd som beskrivelse af noget, der i virkeligheden skal kontrolleres bevidst og »holdes«, det stik modsatte af det, man kunne forstå ved »give slip« eller »slapt«.

Det er kun ét eksempel, men hvis et enkelt møde på 30 minutter var nok til, at jeg indså, hvor vante mine sener var til at holde mit håndled (for det er deres rolle, som de mange illustrerede plancher i den bog, du holder i hånden, tydeligt viser), så forestil dig, hvor meget denne bog kan hjælpe dem, der søger svar og en metode til bedre at mestre deres vejrtrækning, deres muskelhukommelse eller ergonomien i deres stilling – ved at lade den rette nerveinformation strømme til hver bevægelse eller mikrobevægelse, trommespillet kræver, hvad enten den er subtil og blød eller tværtimod energisk og vedholdende.

Ligesom i klassisk dans vil den trommeslager, der på sin taburet formår at udføre bevægelser, som respekterer en bevægelsesfysiologi med udgangspunkt i skuldrene eller bækkenet, forebygge mulige lidelser. Vi har mange eksempler på meget berømte trommeslagere, hvis »forvredne« stilling eller synligt stive bevægelser meget vel kan føre til fremtidige smerter. Jeg har til gengæld bemærket, at kvindelige trommeslagere ofte sad godt på bækkenet og generelt udviste mindre stivhed.

Under alle omstændigheder vil den rette information om en stabil kropskerne og en kontrolleret bevægelse hos hver enkelt af os undgå unødige spændinger (visse spændinger er nyttige, men kun ganske kortvarigt) og optimere det arbejde, der skal til for at flytte lemmerne rundt, samtidig med at frasering, koordination og den ønskede lydstyrke kommer lettere. Denne bog, der er viet hver vigtig del af vores krop (i billeder med forklarende tekst) – en anatomi, som trommespillet ofte kalder på i koordineret form – vil uden tvivl skærpe enhvers blik og, som den gjorde for mig, føre til en forløsende bevidstgørelse, uanset læserens niveau.

Al min taknemmelighed til Marc Papillon for dette gennemtænkte værk, som utvivlsomt vil komme mange til gode, og mange tak for tilliden til at lade mig skrive dette andet forord.

Laurent Bataille – trommeslager og pædagog